Coronavirus – læs seneste nyt fra Esbjerg Kommune

Indhold

Forældresamarbejde i Spiren og Vester Nebel


Vi ønsker et nært og godt forældresamarbejde, hvor dialogen skal være åben og ligeværdig.

Hver dag vil vi forsøge at fortælle dig, hvordan dagen er gået for dit barn.  På samme måde håber vi, at du vil være åben for dialog og give udtryk for positive og mindre positive oplevelser.  

I hverdagen kan det for både voksne i institutionen og forældrene være svært at finde tid til en god snak. Men vi er altid klar til at aftale et tidspunkt, der passer os alle.

Forældresamtaler.

Når barnet starter i institutionen, bestræber vi os på at have god tid til modtagelsen. 

Vi viser rundt i huset og fortæller om hvad vi er for et sted.  

Vi tager en snak om barnet:

Familieforhold.

Specielle hensyn der skal tages, det kunne f.eks. være allergi.  Bruger barnet sut, sover middagssøvn osv.  

Efter ca. 3 måneder indbyder vi til en forældresamtale, her er der så mulighed for en snak om hvordan starten er forløbet, om barnet er faldet godt til i gruppen, er der noget vi kan hjælpe hinanden med, ting der skal gøres anderledes. osv. 

Der tilbydes forældresamtaler en gang om året. Og der afholdes førskolesamtaler.

Har i der ud over behov for en snak, er der altid mulighed for det. 

Forældremøder.

Der afholdes forældremøder årligt. (se årsplanen).