Coronavirus – læs seneste nyt fra Esbjerg Kommune

Hverdagen


Spiren og Vester Nebel åbner kl. 06.15, hvor vi samles i fællesrummet.
 
Dagen starter stille og roligt op med morgenmad fra 06.30 til 7.15, snak og stille lege.
der er også mulighed for at få lov til at lege på en af grupperne.

Det er vigtigt, for os at få sagt godmorgen til hver enkelt barn og få sagt farvel til forældrene. Det er individuelt, hvordan der siges farvel. Nogle børn gør det selv, mens andre har brug for hjælp fra en ven eller en voksen.

Kl.07.30 / 08.00 møder der flere voksne ind og der åbnes i de forskellige teams.
Efterhånden som der kommer flere børn og voksne, leges der rundt i hele huset.

Om formiddagen fordeles børnene i mindre grupper hvor der foregår forskellige aktiviteter, nogle er planlagt af de voksne, andre er opstået spontant ud fra, hvad der optager børnene.

Aktiviteterne tager udgangspunkt i vores læreplaner som kan ses på Tabulex.

Der er også mulighed for at få stillet sulten.  kl.ca. 9. finder de børn der er sultne madkassen frem og sidder og nyder et stykke mad, måske sammen med bedste vennen.
Hos Mariehønsene serveres lidt frugt og et stykke brød.

Kl. ca. 11.00 hjælper vi hinanden med at rydde op, hvorefter børn og voksne samles i de forskellige spisegrupper. 
Inden frokost vaskes der hænder og efter tur hjælper børnene med til at dække rullebord.
Mariehønsene får serveret varm eller kold mad. (madplan kan ses på Tabulex)
I børnehavegrupperne spises de medbragte madpakker.
 
Når vi har spist, går alle på legepladsen undtaget de børn, der har behov for at sove. Hos Mariehønsene har hvert barn deres egen rytme og her kan forældre altid se på Tabulex hvordan deres barn har sovet

Ca. kl.14 samles grupperne til medbragt frugt og alle børn bliver tilbudt vand at drikke. Når vejret er dejligt, spises frugten ofte udendørs.

Sidst på eftermiddagen ryddes der op og de forskellige rum indenfor lukkes af.
Kl. 16.00, samles de resterende børn, og dagen rundes stille og roligt af.
Spiren og Vester Nebel lukker kl. 16.45 (fredag dog kl. 16.15).

Traditioner er en vigtig del af vores kulturarv, noget kendt og tilbagevendende, som samler børn og voksne og markerer årets gang.
Vores traditioner er fastelavn, Skt. Hans, bedsteforældredag, høstfest og jul.
Derudover kan der være traditioner som vedrører det enkelte hus.

En stor del af årsplanen indeholder aktiviteter der understøtter de pædagogiske læreplans indsatsområder for det pågældende år.

Vi arbejder ud fra den samme årsplan i alle huse, med få enkelte forskelle.